Danmarkshistorien:
Ja til EF 1972

 

 

Ja til EF 1972

Samarbejdet mellem Danmark og andre lande reguleres af Grundlovens § 19. Denne paragraf giver den danske regering myndighed til at handle på Danmarks vegne i mellemstatslige anliggender. De regler, som aftales i dette samarbejde, gælder dog ikke umiddelbart i Danmark. Reglerne skal først indskrives i den danske lovgivning, hvilket kræver et samtykke fra et almindeligt flertal i Folketinget. Danmarks forhold til f.eks. FN reguleres på denne måde.

Da den danske regering i 1972 ønskede, at Danmark skulle tilsluttes EF - De Europæiske Fællesskaber - drejede det sig ikke længere blot om et mellemstatsligt samarbejde, men også om et overstatsligt samarbejde. Det betød, at EF's institutioner på visse områder kunne udstede regler, som umiddelbart gjaldt i Danmark.

Grundlovens § 20 beskriver de regler, som skal følges, hvis Danmark skal afgive dele af sin selvbestemmelsesret (suverænitet). Hvis beføjelser, som tilkommer rigets myndigheder, skal overlades til overstatslige myndigheder, skal et flertal på 5/6 af Folketingets 179 medlemmer stemme for forslaget. Opnås der ikke et flertal på mindst 5/6 (150 medlemmer), skal lovforslaget sendes til folkeafstemning.

Lovforslaget om Danmarks tilslutning til De Europæiske Fællesskaber opnåede ikke et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer og blev derfor sendt til folkeafstemning. Ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972 stemte

  • 63,4% af de deltagende vælgere ja
  • 36,6% af de deltagende vælgere nej.

Lovforslaget blev stadfæstet som lov den 11. oktober 1972, og Danmark blev medlem af EF den 1. januar 1973.

Litteratur, kilder og billeder

 

 

 

 

 
Startsiden Register over emner og navne Ja til EF 1986 Tidssøjlen Grundloven af 1953