Danmarkshistorien:
Grundloven af 1866

 

 

Danmarks Riges Gjennemsete Grundlov af 5. juni 1849 som stadfæstet 28. juli 1866

Grundloven af 1849 var blevet til på baggrund af Treårskrigen (1848-50) og den følelse af lighed og fællesskab, som krigen skabte i kongeriget. Men allerede i 1850'erne begyndte den økonomiske og intellektuelle elite at fortryde grundlovens bestemmelser om den almindelige, mandlige valgret. De følte, at den ville give bønderne for stor magt. Da man i 1855 og 1863 gennemførte særlige grundlove for kongeriget og hertugdømmerne, blev valgretten derfor begrænset betydeligt.

Efter nederlaget og tabet af hertugdømmerne i 1864 opstod der et politisk tomrum i Danmark. De Nationalliberale, som havde ført landet ud i en håbløs krig, mistede en stor del af deres indflydelse, og bondepolitikerne var endnu for politisk uerfarne til at opstille et alternativ. I den situation lykkedes det en gruppe godsejere at få gennemført en ny grundlov, der gav dem selv et flertal i Landstinget.

Ifølge Grundloven af 1866 var der samme valgret som i 1849-grundloven til Folketinget. Men de 66 medlemmer til det nye Landsting valgtes på en ny måde:

  • 12 medlemmer var kongevalgte, dvs. at det var regeringen, som i realiteten valgte dem
  • 7 medlemmer valgtes i København
  • 45 medlemmer valgtes i større valgkredse omfattende landområder og købstæder
  • 1 medlem valgtes på Bornholm
  • 1 medlem valgtes af Færøernes Lagting.

Bortset fra de kongevalgte blev de andre landstingsmedlemmer valgt af valgmænd, som valgtes på to forskellige måder. Halvdelen af valgmændene valgtes af alle folketingsvælgerne, halvdelen af de højstbeskattede vælgere.

I de næste 35 år var der herefter et konservativt flertal i Landstinget, idet over halvdelen af medlemmerne indirekte var valgt af landets økonomiske elite.

Det største problem i den sammmenhæng var, at der ikke fandtes regler for, hvordan konflikter mellem Folketinget og Landstinget skulle løses. Det medførte forfatningskampen mellem Venstre og Højre.

Ifølge Grundloven af 1849 førte premierministeren forsædet i Statsrådet. Kongen deltog kun, når han blev inviteret. Grundloven af 1866 ændrede dette forhold, idet det nu blev kongen, som skulle føre forsædet. Samtidig blev titlen på regeringens førende minister ændret fra premierminister til konseilspræsident.

Undervisningsret og -pligt 1866

Litteratur, kilder og billeder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1866
§§ 35-38

 

 

 

 

 

 

1866
§§ 15-16

 
Startsiden Register over emner og navne Danmarkshistorien: Grundloven af 1915 Tidssøjlen Krigen 1864